ISO 45001 · Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøcertificeringen ISO 45001 sætter fokus på, at vores medarbejdere skal have gode forhold omkring ophængning, nedtagning og pakning af emnerne.
Vi arbejder derfor med at forbedre vores ergonomiske forhold på flere områder:
Arbejde med fixturerne til ophængning af emner
Emnerne skal hænge sikkert, det skal være let at se, hvordan de skal hænge, og fixturerne skal passe til emnerne
Indretning af justerbare arbejdspladser i form af stole og sakseborde, så belastningen fra løft begrænses
Rotation i arbejdsopgaverne, således at ensidigt gentaget arbejde undgås
Grundig instruktion til medarbejderne
Exoskeletter aflaster løft
Som en del af vores arbejde med ergonomi anvender vi exoskeletter i den daglige produktion. Løsningen reducerer den fysiske belastning ved løft og arbejde over skulderhøjde, så vores medarbejdere aflastes i de mest krævende opgaver.